MENINGER NU - her kan min ytringsfrihed boltre sig
Vil du vide mere om mig og mine over 90 år i en verden, der aldrig stod stille, så klik på min anden hjemmeside.
Pharetra velit rutrum
Vil du sige mig noget?
Andres meninger skal også frem. Jeg har opgivet gæstebogen, den blev for kompliceret. Nu når du mig via email her. Skriv dit navn, din email (så jeg kan svare), din besked og tryk "Send".
På min anden ”hjemmeside"
fortæller jeg om mit
liv gennem mere end 90 år
Normalt får meningerne fuld skrue her. Enkelte kræver plads, så de præsenteres her og uddybes bag et link eller i listen i toppen.
Et parti skal mene noget for at have mening.
Jeg må mene noget uden at være et parti.
Hjemmesidens navn udfordrer mig. Meninger nu. Her kan min ytringsfrihed boltre sig.
Ikke til platte fornærmelser, men til at sætte tanker i gang.Hos mig - og gerne også hos andre.
Meninger skal ikke begrundes. Men det skader ikke, når de er det. Og det sker, at jeg støder på noget, hvor jeg må søge en mening. Begge dele kan fylde og føre til lange indslag.
Jeg vil søge at blande dem med korte indspark af mere løsgående meninger.
Denne hjemmeside handler ikke om mig, men om mine meninger.
Vil du absolut vide noget om mig, må du ulejlige dig til min anden hjemmeside,
Der finder du masser.
Jeg har iøvrigt et standpunkt, til jeg tager et nyt.
Kun tumper og statuer (og kontraktpolitikere) kan ikke blive klogere.
Derfor skal dette ikke være en lukket sag.
Er du enig eller uenig, skal jeg have et (verbalt) drag over nakken,
så er indgangen min e-mail øverst til højre.
Sammen bliver vi klogere.
Demokrati på nettet
3. august 2023
Kan Elon Musk gøre os Trump-amerikanske?
Tre forskere ved SDU, Mia Stenbro Lorenzen, Arjen van Dalen og Claes de Vreese, har undersøgt ”potentialet for demokratisk samtale online” og finder, at ”Resultatet er mildest talt nedslående”. Det præsenterede de i Politiken (20.07.23).
Undersøgelsens tema og resultater er i sig selv spændende, men de åbner også for videre og – om muligt – endnu farligere perspektiver. Bag linket Demokrati på nettet (nedenfor og i toppen af siden) gennemgår og kommenterer jeg både præsentationen og perspektiverne lidt bredere. Her først et par pluk om præsentationen.
Forskerne finder, at ”danskerne er skeptiske over for digitaliseringen af den demokratiske samtale”, og at det ”Særligt er … tonen i debatterne, frygt for chikane, trusler, vold og hadtale, samt en frygt for at blive krænket, der får folk til at afholde sig fra at deltage.” Nettet blev så at sige stjålet af hadtale og ekkorum godt hjulpet af nettets ansigtsløshed.
Som særligt udfordrende for løsninger peger forskerne på, ”At kommercielle og privatejede selskaber som Meta udgør en så betydelig del af den demokratiske infrastruktur online”, og at ”Kunstig intelligens spiller en vigtig rolle på disse medier”.
Og netop her åbner undersøgelsen de videre perspektiver, for kunstig intelligens (AI) med algoritmer og chatbots er ikke klogere end deres databaser og ikke mere ”neutrale” end den vinkling, som ejerne giver dem.
Men kunstig intelligens mv. er her. Vi kommer ikke uden om den. Vi møder den, bevidst eller ubevidst, på mange felter i hverdagen. Og den, vi møder, er med sit udspring præget amerikansk i viden og sprog, i kultur, holdninger, tankegang og præferencer tilsat ejernes vinklinger. Og der er unægtelig langt fra USA’s kultur og tech-giganternes vinklinger til danskeres hverdag.
Anvendt ukritisk på danske forhold kan AI og dens chatbots give barokke resultater. Og ét er, om Elon Musk, Mark Zuckerberg mv. i kraft af netejerskab skal være ordstyrere i vor demokratiske samtale, noget andet, om de via AI’s datavalg og vinkling også skal sætte sig på vore hoveder og gøre os til Trump-amerikanere. Det skriver jeg mere om bag linket:
Er vold også en ytring?
- 14. juli 2023
Beskyttelse af koranafbrænding bringer os langt fra Grundlovens ytringsfrihed
Koranafbrænding er en ytring af had til muslimer.
Vold er en ytring af had til partneren, naboen eller omgivelserne.
Den første beskyttes af Grundlovens §77: ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.” Vi kalder det ytringsfrihed. Hvis koranafbrænding er en beskyttet ytring, må turen vel også snart komme til vold som en ytring?
Selvfølgeligt beskytter Grundloven ikke vold. Men hvorfor beskytter den så koranafbrændinger? Der må da være en grænse mellem ytringer og handlinger. Vi skal ikke ende med at putte læserbreve og enhver forstyrrelse af den offentlige orden i samme paragraf.
Symboler og populisme har for længst sprængt Grundlovens rammer, både her og i Sverige, som undervejs til NATO netop fik et problem med en tåbelig koranafbrænding.
Det er på tide, at vi finder ud af, hvor grænsen for beskyttede ytringer går, og hvad vi mener med ”ansvar for domstolene”.
Seneste nyt:
(Stikord for det senest tilføjede, så det skifter - jeg håber hyppigt!)
Selvfølgeligt mener jeg noget om demokratiet på nettet (se nedenfor). Og to andre "nyheder", to spørgsmål gik direkte ind på denne side (tv):
1) Er vold også en ytring?
2) Fremtid eller eksamenssnyd?
En større "nyhed" har længe ligget diskret på denne side:
Indbydelsen til et nyt debatforum
Så nyt og enkelt i sin form, at det må stå sin prøve.
Læg dit indlæg på din egen hjemmeside, vi linker gensidigt og gerne på kryds og tværs, når andre melder til
- debatten er i gang!
Har du ikke din egen hjemmeside, kan du få en selvstændig side på domænet Venstres-vej.dk.. Det ser du mere om bag linket:
Fremtid eller eksamenssnyd?
- 14. juli 2023
Engang var det tæt på eksamenssnyd at bruge en elektrisk regnemaskine frem for en håndsvinger. Nu er det eksamenssnyd at bruge algoritmer og Chatbots til eksamen, dvs. teknologier, arbejdsmarkedet forventer kompetencer i, når eksaminanden skal i job.
Selvfølgeligt er der brug for overgangs- og tilpasningsfaser, men de skal ikke være for lange. Uddannelses- og eksamenssystemet skal følge med udviklingen og arbejdsmarkedets behov. Brugen af ny teknologi i eksamenslokalet kan i overgangen stille nogen urimeligt gunstigere end andre, men løsningen er ikke at fastholde en forældet teknik længere end nødvendigt.
Løsningen er snarere at tilpasse opgaverne til den nye teknologi, og at give alle eksaminander mulighed for at bruge den. I hverdagen efter eksamen får de jo brug for den teknologi, som arbejdsmarkedet og samfundet vælger – og i det valg ligger selvsagt en anden og stor udfordring, også politisk.
Hvordan? Aner det ikke. Her må andre kompetencer til.
Der sker så meget i samfundet og i politik, som jeg mener noget om. Nogle meninger er måske ikke "forældede", men debatten er passé. Så bliver de efterhånden slettet og afløst af mere aktuelle indslag.
Typisk starter nye indslag i boksen "Sidste nyt" til højre. Efter nogen tid bliver de enten slettet eller flyttet til selvstændige emner her på siden - hvis jeg synes, at de er det værd.
I 2022 udkom en bog - og domænet Venstres-vej.dk var ledigt!
Kan det virkeligt være Breaking News? Ja, for det var "Liberale drømme og drøftelser - 24 bud på liberalisme i det 21. århundrede". Et udspil til debat om Venstres vej! Min fortid (og mine oldebørns fremtid) tvinger mig. Den må jeg blande mig i. Så det gør jeg.
Jeg opdagede, at domænet Venstres vej var ledigt. Det satte jeg mig på. Det gav plads til mit (meget fyldige) baggrundstapet af den foranderlige verden, en liberal politik skal forholde sig til.
Og det gav baggrund for mit signalement af det liberale Danmark, jeg ønsker, og mine konkrete forslag til skridt i den retning. Det er mit indlæg i debatten.
Jeg inviterer hermed andre til at komme med i debatten. Enten kan de få deres indlæg ind som en selvstændig side på denne hjemmeside Venstres vej.
Eller de kan lægge deres indlæg på deres egen hjemmeside - vi linker så gensidigt mellem vore indlæg - og debatten er i gang!
Æren for velfærdsstaten?
I en kronik i Politiken undrer historikerenJesper Vestermark Køber sig over, at borgerlige og liberale politikere så ofte og så skingert angriber den velfærdsstat, de selv har æren (og ansvaret) for - en undren, jeg deler.
JVK tager udgangspunkt i 1970'erne.
Jeg mener, at den afgørende omstilling skete i 1960'erne, og at JVK's konklusioner styrkes ved at tage 1960'erne med. 1962-72 var jeg politisk rådgiver i Venstre, før dette begreb blev opfundet - dengang hed det sekretær eller konsulent. Men jeg var tæt involveret i omstillingen.
Derfor føler jeg et medansvar for, at historien er så korrekt som muligt. Det uddyber jeg i et indlæg, som Politiken afviste. Derfor bringes det her bag linket:
Sundhedsstrukturkommissionen!!!
Så kom den, regeringens udspil til en sundhedsreform. Den overhalede mit "halve skridt" i kap. 11 i Venstres vej. Men jeg mener stadigt noget om den nødvendige reform af sundhedsvæsnet. Så nu har de, dvs. meningerne, og en kommentar om kommissionen fået sin egen side her: